Velkommen til Humlegården

Humlegården er beliggende kun 8 km nord for Odense centrum. Lars og Bente Mikkelsen er bosiddende på Humlegården sammen med børnene Kasper og Jonas.

Humlegården består af ca. 35 stk. moderkvæg af racerene: Angus og Limousine.
I hestestalden som bestyres af Bente Kastberg er der opstaldet 8 heste.

Derudover er reklame-virksomheden af visuel formidling Mikkelsen & Ko. også bosiddende på Humlegården.

Humlegaarden drives som et familielandbrug med størstedelen på græsarealer. Med forpagtningen er der ca. 60 hektar, primært vedvarende græs.

Mange af dyrene går på Skov- og Naturstyrelsens eller kommunens arealer og har derfor stor berøring med offentligheden. Det gør, at de fleste i Odense kender til vores dyr.

Angus

Angus er dyr der er harmoniske og store. De har et godt temperament og er kødfyldte. De har en høj vækst samtidig med at vi bevarer lette kælvninger og en høj mælke ydelse.

Limousine

Limousine kvæget er et dyr med et rigtig godt temperament. Det er et stort dyr der har en høj mælkeydelse og lette kælvninger. I nogle år har vi arbejdet på at få polled dyr. Vi har solgt embryoner til Norge og Finland, endvidere har vi solgt levende polled kvier til Tyskland.

Kvalitetskød er et nøgleord

Humlegården producerer okse- og kalvekød efter følgende principper:

Om sommeren går de frit på marker og enge, hvor de har en fantastisk evne til at omsætte græs til kvalitetskød.

Om vinteren går dyrene i en lys og luftig stald, hvor de har god plads, og mulighed for masser af motion og frisk luft. Dette giver en helt naturlig udvikling af dyrenes muskulatur.

Kalvene dier hos koen til de er 6-9 måneder gamle. Derefter fodres de med sundt og naturligt foder uden unaturlige tilsætningsstoffer, medicin eller vækstfremmere.
Dyrenes forhold kontrolleres én gang årligt af Dyrenes Beskyttelse.

Avl

Humlegården avler efter store harmoniske dyr med et rigtig godt temperament, samtidig med at vi bibeholder lette kælvninger og stor vækst. Hvert eneste år har vi ET-kalve efter top tyre.

Angus : LimousineAngus : Limousine